Boksesportens mekka i Jylland genopstår, når Danish Fight Night afholder Jørgen ”Gamle” Hansen Memorial

Promotor Mogens Palle glæder sig til gensynet med Randers, som har dannet rammen om 41 Palle-stævner og 25 titelkampe og i mange år var den vigtigste bokseby i Danmark.

 

Der bliver tale om et kærkomment gensyn, når Danish Fight Night ved Mogens og Bettina Palle og Super Brian Nielsen arrangerer boksestævnet Jørgen ”Gamle” Hansen Memorial i Arena Randers. 

 

Ubesejrede Enock Poulsen, som er Danmarks helt store boksehåb, kæmper som bekendt om EU-titlen i super letvægt mod den stærke polske bokser Michal Syrowatka, mens letsværvægteren Jeppe Morell skal forsøge at vinde IBF Baltic-titlen i et opgør med den stærke cubanskfødte Dayron Lester fra Finland. Derudover er der spændende kampe med Ditlev Rossing, Sarah Mahfoud, Oliver Meng og Victor Ramon.

 

Det giver god mening at markere Jørgen ”Gamle” Hansens fantastiske boksekarriere i netop Randers, fordi det var her, at Hansen var usårlig og vandt alle sine kampe herunder de EM-titelkampe her. Heriblandt den fantastiske kamp mod Dave ”Boy” Green i juni 1979.

 

Men derudover har Randers i det hele taget været en meget vigtig bokseby med et hav af interessante professionelle stævner gennem tiderne. Af samme grund glæder især Mogens Palle sig til at vende tilbage til byen.

 

”Arena Randers, som tidligere hed Randers Hallen, har dannet rammen om mange af de største og mest legendariske boksekampe, der har fundet sted i Danmark og var i en årrække ’boksesportens mekka’ i Jylland. 

 

De største hjemlige navne, som sporten har fostret, samt en masse store internationale stjerner har optrådt i hallen. Både boksere, som var eller senere blev verdensmestre - og et hav af europamestre samt en masse andre fremtrædende boksere, trænere og officials. Vi nævner i flæng: Muhammad Ali, Jørgen Hansen, Tom Bogs, Hans-Henrik Palm, Ayub Kalule, Ken Buchanan, Steffen Tangstad, Anders Eklund, Svein Erik Paulsen, John Odhiambo, Mustafa Wassaja, Gert Bo Jacobsen, Magne Havnaa, Søren Søndergaard, Johnny Bredahl, Jimmi Bredahl, Dennis Holbæk Pedersen, Ole Klemetsen, Racheed Lawal, Eyup Can, Lars Lund Jensen, Jesper D. Jensen, Mads Larsen, Spend Abazi, Rudy Markussen og Thomas Damgaard. 

 

For ikke at tale om et hav af internationale topboksere såsom Dave Boy Green, Elisha Obed, Miguel Angel Castellini, Marijan Benes, Marco Scano, Alain Marion, Joe Bugner, René Weller, Khalid Rahilou, Manning Galloway og mange flere.

 

Læg dertil lokale koryfæer som Poul Knudsen, Lauritz Jensen og Steffen Nielsen og flere andre, som også boksede spændende kampe i arenaen,” siger Mogens Palle og tilføjer:

 

”Historien er rig på store boksestævner i Randers. Det er derfor en sand fornøjelse endelig at vende tilbage med spændende titelkampe på programmet og nye lovende boksere, som går en stor fremtid i møde.”

 

Danish Fight Night er kort sagt klar med en ny generation af boksere, som er klar til at give alt, hvad de har, når det går løs på lørdag i Arena Randers, som har dannet rammen om de mange store boksebrag.

 

Varm op til lørdagens boksestævne og læs mere nedenfor i baggrundsfortællingen om professionel boksnings historie i Randers.

 

Billetter: www.ticketmaster.dk

 

Direkte link: https://www.ticketmaster.dk/…/danish-fight-night-gal…/466769

 

Følg Danish Fight Night på Facebook: www.danishfightnight.com

 

TV / Live-streaming: www.eb.dk med Ekstra Bladet+

 

Titelkampe i Arena Randers (tidl. Randers Hallen)

 

13.09.2002 Spend Abazi TKO 7 Giovanni Andrade (IBC featherweight title)

01.10.1999 Thomas Damgaard TKO 7 Miguel Angel Pena (European super lightweight title)

02.05.1999 Jesper D. Jensen TKO 8 Paul Weir (European flyweight title)

02.05.1997 Johnny Bredahl KO 8 Laureano Ramirez (IBO bantamweight title)

02.05.1997 Søren Søndergaard KO 1 Bobby Elkins (IBC super lightweight title)

02.05.1997 Mads Larsen KO 4 Shannon Landberg (IBO super middleweight title)

28.04.1995 Khalid Rahilou TKO 9 Gert Bo Jacobsen (European super lightweight title)

11.11.1994 Khalid Rahilou TKO 3 Gert Bo Jacobsen (European super lightweight title)

12.02.1993 Gert Bo Jacobsen PTS 12 Manning Galloway (WBO welterweight title)

27.11.1992 Manning Galloway NC1 Gert Bo Jacobsen (WBO welterweight title)

15.02.1991 Manning Galloway TKO 9 Gert Bo Jacobsen (WBO welterweight title)

15.02.1991 Magne Havnaa PTS 12 Tyrone Booze (WBO cruiserweight title)

27.02.1987 Gert Bo Jacobsen PTS 12 Jose Antonio Hernando (European lightweight title)

17.10.1986 Gert Bo Jacobsen PTS 12 Fernando Blanco (European lightweight title)

18.04.1986 Gert Bo Jacobsen PTS 12 Alfredo Raininger (European lightweight title)

18.04.1986 Steffen Tangstad PTS 12 John Westgarth (European heavyweight title)

10.01.1986 Gert Bo Jacobsen TKO 8 René Weller (European lightweight title)

04.12.1980 Jørgen Hansen PTS 12 Giuseppe Di Padova (European welterweight title)

12.06.1980 Ayub Kalule PTS 15 Marijan Benes (WBA super welterweight title)

07.02.1980 Jørgen Hansen TKO 5 Alois Carmeliet (European welterweight title)

28.06.1980 Jørgen Hansen KO 3 Dave Boy Green (European welterweight title)

14.09.1978 Ayub Kalule KO 5 Reggie Ford (Commonwealth middleweight title)

27.04.1978 Jørgen Hansen KO 6 Alain Marion (European welterweight title)

02.06.1977 Jørgen Hansen KO 5 Marco Scano (European welterweight title)

19.11.1976 Germano Valsecchi KO 7 Poul Knudsen (European middleweight title)

 

Der er i alt blevet afholdt 25 titelkampe i Randers. 5 kampe om et af de store, anerkendte VM-titler (WBA og WBO). 4 øvrige VM-kampe (IBO og IBC). Hele 15 kampe om det officielle europamesterskab (EBU). Og en enkelt titelkamp om Commonwealth-mesterskabet. 

 

Der er i perioden 1921 – 2019 i alt blevet afholdt 45 professionelle boksestævner i Randers. Det seneste i 2012. Ud af 45 events har Team Palle arrangeret de 41 herunder samtlige 25 titelkampe i perioden 1973 – 2002.

 

----

 

Baggrundsfortælling: Da Randers var ”boksningens mekka” i Danmark

 

I en gylden periode på over 25 år var Randers den klart vigtigste by i Jylland, når det gjaldt professionel boksning. Adskillige boksestjerner fra hele verden – herunder ”The Greatest” - har optrådt i byen. På lørdag er der på ny titler på spil med nye danske boksestjerner, når Danish Fight Night afholder ”Jørgen (Gamle) Hansen Memorial” i Arena Randers.

 

Boksesporten har i mange år hvilet på et solidt fundament i Randers, når det drejer sig om amatørboksning. Der har således været boksning i byen i over 120 år. Allerede i 1898 blev der dyrket boksetræning i fodsportsforeningen “Stjernen” i Randers. Boksningen fortsatte senere under Randers Sportsklub Freja, som hjemførte flere jyske mesterskaber i 1920’erne. I 1932 blev Randers Atlet Club en selvstændig forening, som sidenhen fostrede mange stærke boksere herunder jyske og danske mestre.

 

Når det drejer sig om professionel boksning var der til gengæld meget stille i adskillige årtier. Historiebøgerne og avisarkiverne omtaler faktisk kun tre professionelle stævner i byen før 1973. 

 

Vi skal helt tilbage til den 16. januar 1921, den 13. februar 1921 og den 4. maj 1923, hvor der ved hvert arrangement kun var to kampe på programmet. En randrusiansk weltervægter ved navn Christian Mortensen havde fornøjelsen af at bokse ved alle tre lejligheder. Da han ved det andet stævne i et rent dansk opgør stoppede Alfred Jensen blev det bemærket med et selv for datiden ultrakort telegram i Jyllands-Posten:

 

”Ved en professionel Boxekamp i Randers i Gaard mellem A. Jensen af Kjøbenhavn og Chr. Mortensen af Randers sejrede Sidstnævnte efter 6 Omgange.”

 

Efter det sidste stævne i 1923 skulle der gå 50 år, før der igen blev afholdt professionel boksning i Randers. Det blev til gengæld startskuddet på en meget spændende guldalder for professionel boksning i byen. En epoke, der varede i over 25 år, og som først sluttede omkring årtusindskiftet.

 

Startskuddet var et boksestævne torsdag den 4. oktober 1973 på et tidspunkt, hvor promotor Mogens Palle allerede havde haft stor succes i en længere årrække og skabt europamestre som Børge Krogh, Tom Bogs og Christian Christensen.

 

De fleste Palle-stævner blev dengang afholdt i København og især i KB Hallen med afstikkere til blandt andet Aalborg og Aarhus.

 

Den 29. september 1972 kom Randers Hallen, som i dag hedder Arena Randers, imidlertid til. Hallens historie går tilbage til 1952, hvor Randers Freja opførte Annekshallen. I 1972 realiserede man imidlertid en vision om at bygge provinsens største idrætshal. En position, som hallen holdt i mere end 20 år. Udover at være den største hal i provinsen, var den samtidig i en hel del år den mest moderne og avancerede idrætshal i hele Danmark.

 

Mogens Palle lavede som sagt sit første stævne i hallen året efter indvielsen. Det gjorde han blandt andet for at give lokalmatadoren Poul Knudsen en god start på den professionelle boksekarriere.

 

Der var 5 kampe på programmet denne torsdag den 4. oktober 1973, og hovedkampen stod mellem den tidligere europamester Tom Bogs og Johnny Frankham fra England. Den gennemrutinerede Tom Bogs var kort forinden blevet udpeget som officiel udfordrer til den aktuelle engelske europamester i letsværvægt John Conteh. Men det var rent faktisk Poul Knudsen, der debuterede måneden forinden, som var det store trækplaster denne aften. 22-årige Knudsen, som boksede sin anden professionelle kamp, var nemlig et velkendt navn i byen og en særdeles talentfuld amatørbokser, der boksede for Randers AC. Han blev som amatør både jysk og dansk mester og vandt sølv ved EM for juniorer. Han deltog endvidere ved både EM og OL, inden han skrev under på en kontrakt med Mogens Palle.

 

Poul Knudsen boksede i alt 6 professionelle kampe i Randers Hallen herunder en højdramatisk EM-kamp, som han desværre tabte til den regerende mester Germano Valsecchi, som knockoutede danskeren i 7. omgang en novemberaften i 1976. Poul Knudsen kom dog sidenhen til at fejre store titeltriumfer i Randers som træner for blandt andre Gert Bo Jacobsen, som vi skal høre mere om senere i denne fortælling om Randers som bokseby.

 

Med på det første stævne i landets sjettestørste by var også Mogens Palles norske bokser Svein Erik Paulsen, som boksede sin 6. kamp (og sin første profkamp i Danmark). Blot 7 måneder senere blev han Norges første europamester i boksning. Paulsen med tilnavnet ”Spiker’n” boksede senere også om VM-titlen i junior letvægt, og nordmanden var på sit bedste rangeret helt oppe som nr. 2 i verden af Ring Magazine.

 

Letsværvægteren Tom Jensen fra Aalborg boksede uafgjort mod den tidligere italienske mester Renzo Grespan, og Erkki Meronen fra Finland var ligeledes med på det første stævne i Randers. Finnen, der boksede de fleste af sine kampe i Danmark for Mogens Palle, var en af Europas bedste let-weltervægtere og sluttede af med en rekordliste på 36 sejre og kun 3 nederlag. En række uheldige øjenbrynsskader stoppede ham i vigtige kampe, men efterfølgende blev han træner for en række professionelle boksere og en anerkendt kampleder og sidedommer med et hav af EM- og VM-kampe på CV’et.

 

I 1974 kæmpede Tom Jensen heroisk i en EM-test i Randers, hvor han var i gulvet i 3. omgang, men fightede sig flot tilbage i kampen, som han dog alligevel endte med at tabe til den stærke englænder Bunny Sterling. Englænderen havde nogle år forinden også havde besejret Tom Bogs. Jensen skabte imidlertid en fortræffelig kamp, som det lokale publikum kvitterede for med store klapsalver.

 

Tom Jensen sluttede i øvrigt sin karriere af i netop Randers Hallen, da han den 15. februar 1975 slog den tidligere europamester Lothar Stengel ud i 2. omgang. Trods succesen mod Stengel besluttede Tom Jensen som 27-årig at lægge handskerne på hylden efter en lang karriere, hvor det blev til 53 kampe med 43 sejre (22 før tid), 8 nederlag og 2 uafgjorte.

 

Vi skruer tiden frem til fredag den 19. november 1976. Her stiftede publikum i Randers for første gang bekendtskab med den senere verdensmester Ayub Kalule, et af de allerstørste navne i dansk professionel boksning nogensinde. Amatørverdensmesteren fra Uganda boksede denne aften sin tredje kamp for Mogens Palle. Det blev til en sejr på knockout i første omgang, og Kalule endte som bekendt med at blive en af danskernes mest populære sportshelte. Efter nogle år med en mindre publikumsnedtur fik han genskabt den danske begejstring for boksning.

 

Fænomenet Kalule var kort sagt en enestående bokser, som imponerede alle med sin teknik, hurtighed, balance, rutine, rytme og kondition. Færdighederne og egenskaberne kunne publikum i Randers blandt andet nyde, da Ayub Kalule den 2. juni 1977 i sin blot 10. kamp boksede mod eksverdensmesteren Elisha Obed, som havde 68 sejre og blot 2 nederlag, og som året forinden var den regerende verdensmester.

 

Kalule bevægede sig imidlertid rundt om den uortodokse Obed og hamrede hårde serier fra alle vinkler ind på Bahamas-bokserens kæbe og vandt på point.

 

Ligeledes i Randers - i november 1977 – stoppede Kalule eksverdensmesteren Miguel Angel Castellini, og efter blot 13 kampe og godt halvandet år som professionel lå han nummer ét på WBA’s verdensrangliste i letmellemvægt.

 

Ved hjælp af diverse studehandler undgik de regerende verdensmestre og deres promotorer bevidst at give Kalule VM-chancen, og WBA blokerede med snyd og ufine metoder for en VM-kamp til Kalule i 23 måneder. Mogens Palle udstillede idiotien og korruptionen ved at sætte Kalule op mod den ene toprangerede modstander efter den anden, og Kalule besejrede dem alle, selv når kom fra en tungere vægtklasse. Det fik enkelte bokseblade til at rangere Kalule som den stærkeste i sin vægtklasse. I en af kampene i Randers stoppede Kalule i februar 1979 sydkoreaneren Ho Joo i 2. omgang. Ho Joo havde blot tre måneder forinden tabt på en split decision til den regerende japanske verdensmester Masashi Kudo, som til sidst ikke kunne gemme sig længere.

 

Efter 30 kampe heraf 9 i Randers erobrede Ayub Kalule endelig VM-titlen på udebane i Akita, Japan ved at udbokse Masashi Kudo, der fik så mange prygl i 15 omgange, at han aldrig boksede igen.

 

Ayub Kalule gik i ringen berømmet for sine tekniske kvaliteter, men inderst inde var han også en kriger og en kompromisløs fighter, der heller ikke på det punkt blev overgået af mange i 1970’erne og 1980’erne. Han sled og tævede sine modstandere sønder og sammen.

 

I Randers Hallen i juni 1980 forsvarede Kalule VM-titlen, men måtte ved den lejlighed igennem sit livs hidtil vanskeligste kamp. Jugoslaven Marijan Benes var en supermand, som i kraft af en overdådig fysisk kom igen, selvom han vadede ind i en spærreild af stød. Boksereporter Knud Esmann skrev om krigen i ringen, at ”Kalule lagde miner ud, der eksploderede overalt, hvor jugoslaven trådte, men Benes blev ved med at kæmpe.” 

 

Publikum blev vidner til den måske mest brutale kamp på dansk grund nogensinde. I 13. omgang opgav europamesteren og diskoteksejeren fra Banja Luka reelt kampen, men kamplederen misforstod signalet og dirigerede de to fightere videre, og Kalule måtte stærkt mærket af den forbitrede kamp udmattet hjælpes til omklædningsrummet efter at være udråbt som vinder på point. 

 

De 4-5.000 tilskuere, der var så heldige at være i Randers Hallen den aften, taler stadig om den kamp.

 

Ayub Kalule var psykisk så stærk, at han kunne lægge sig til at sove i omklædningsrummet i timerne op til en kamp for at lade mentalt op, medens alle andre farede rundt påvirkede af den ophidselse, der altid sniger sig ind. Hans tilstedeværelse i Danmark var på flere måder et scoop for Mogens Palle. Udover at blive verdensmester og sikre fuldt hus ude i hallerne, var han en meget motiverende faktor for de øvrige boksere, fordi hans seriøsitet og opsigtsvækkende træningsmetoder smittede positivt af på de hjemlige boksere, som sugede til sig og lærte en masse.

 

Èn af dem, der fik mest ud af Kalules tilstedeværelse, var Jørgen Hansen. Den hårdtslående rørlægger fra Aalborg Værft var 11 år ældre end Kalule, da afrikaneren kom til Danmark, og tankerne om at stoppe karrieren var allerede begyndt at rumstere i hovedet på staldens ældste bokser.

 

Efter en flot start med 22 sejre i træk tabte Hansen sin første store kamp om europamesterskabet i København i 1972, da lungerne ikke ville mere og han spontant lod sig tælle ud efter at være slået i gulvet af franskmanden Roger Menetrey. 

 

Efter en hæsblæsende start løb han også tør for kræfter, da Mogens Palle året efter helt ekstraordinært sikrede ham en VM-kamp i København mod italieneren Bruno Arcari. Hansen smed sig efter et ureglementeret italiensk stød i forsøget på at få sin modstander diskvalificeret, men danskeren blev talt ud og efterfølgende hånet af tilskuere og den samlede danske sportspresse.

 

Med 9 nederlag i bagagen fik Hansen ry for at være typen, der valgte den nemme udvej i sine kampe, når han mødte stormvejr. Men de mange timers sparring og samtaler med Kalule hærdede Hansen og gav ham den fornødne tro på sig selv og gjorde ham stærkere både fysisk og mentalt. Det samme gjorde arenaen i Randers, hvor han aldrig havde tabt en kamp, hverken som amatør eller professionel. Da han begyndte at bokse titelkampe hér, skete der noget magisk. 

 

Jørgen Hansen, som var karakteriseret ved sin ydmyghed og imødekommende natur, endte med at blive 1970’ernes største og mest folkelige sportshelt i Danmark.

 

EM-triumfen i 1979 mod Dave ”Boy” Green var dog ikke Hansens første EM-triumf, sådan som det eksempelvis fremstilles i spillefilmen ”Den bedste mand” fra 2017. Den 2. juni 1977 i Randers – på det samme stævne hvor Ayub Kalule besejrede Elisha Obed – erobrede Jørgen Hansen nemlig for første gang den EM-titel, som mange håbede, men kun få troede, han kunne erobre med sin fremskredne alder. 

 

Afgørelsen faldt i 5. omgang. Marco Scano, europamesteren fra Italien, forcerede, men midt i ringen blev han ramt af Gamle Hansens højrehånd, der lynede som i ungdommens vår – og Scano faldt. På vaklende ben måtte italieneren, som 2 år forinden havde besejret Hansen, med sejlende øjne se kamplederen brede sine arme ud som tegn på, at han var færdig. Et eksalteret publikum i den propfyldte arena kogte over af begejstring: ”Hansen – Hansen”, lød råbene taktfast, da Danmarks 6. europamester blev kåret som vinder.

 

Randers dannede også rammen for begivenheden, da Jørgen Hansen i 1978 generobrede sin EM-titel efter at have mistet den ved at blive bortdømt og diskvalificeret på udebane i Berlin mod tyskeren Jörg Eipel.  

 

Den 24-årige franskmand Alain Marion nægtede med egne ord at tro på, at en ”gammel og afdanket bokser” fra lille Danmark ville være i stand til at tage titel og laurbærkrans fra ham. Men han blev klogere. Da han mærkede Hansen gå lidt ned i tempo i femte omgang, troede han, at danskeren var færdig. Han satsede derfor endnu mere aggressivt, men Hansens højrehånd snurrede og ramte franskmanden i 6. omgang. Marion var rystet på stående fødder, men busede frem som for at vise, at han bestemt ikke var ramt. Det fortrød han samme sekund, som Jørgen Hansen sendte ham til drømmeland. Et sted mellem 4.000 og 5.000 tilskuere skreg sig hæse af begejstring over den aldrende danskers slagkraftige afslutning.

 

Men der var udsigt til mange flere magiske øjeblikke i samme hal. Året efter – 1979 – blev vel nok det største bokseår i Randers’ historie. Ud af de syv professionelle boksestævner på dansk grund det år blev hele fire af dem afholdt i Randers. 

 

Den 27. maj gæstede selveste Muhammad Ali den kronjyske by. I ringen boksede han opvisningskamp mod henholdsvis Alonzo Johnson og Jimmy Willis. Selvom der altså var tale om en showkamp var det en enestående begivenhed, fordi verdens største sportsstjerne dermed optrådte i Randershallen på et tidspunkt, hvor han vel at mærke stadig var regerende verdensmester i sværvægt.

 

Der var en helt særlig begivenhed ved Alis besøg i Randers, der prentede sig ind i hukommelsen hos promotor Mogens Palle, der havde hentede verdens populæreste sportsmand til byen.

 

”Pludselig kom der en dame på 80 år kørende ind i hallen i en rullestol, der blev skubbet af hendes datter. De kom hen til mig og spurgte, om der var en mulighed for, at de kunne få en autograf af Muhammad Ali, fordi hun i flere år havde rejst rundt og set mange af hans kampe. Jeg tog hende med ind i omklædningsrummet. På vej ud af omklædningsrummet kom han pludselig gående på vej op i ringen med handsker og det hele på. Jeg forklarede Ali den ældre dames historie - og forklarede at hun drømte om en autograf. Så satte han sig ned på knæ med boksehandsker på og omfavnede hende og gav hende et kys på begge kinder. Tårerne trillede ned ad hendes kinder. Jeg stod bare der og fik en klump i halsen,” fortæller Mogens Palle, der beskriver episoden som en af sine største oplevelser.

 

Den senere danske europamester Hans Henrik Palm var en af dem, der sneg sig ind i omklædningsrummet efter Alis optræden og fik taget et billede med ”The Greatest”.

 

Palm boksede denne aften sin jubilæumskamp nr. 25 (og sin 7. kamp i Randershallen) mod eks-europamesteren Joseph Pachler fra Østrig. 

 

Pachler havde været europamester året forinden, da det med skuespil lykkedes ham at få Jørgen Hansen diskvalificeret i en EM-kamp i Wien. Østrigeren fik derfor en særdeles ”varm velkomst” til Randers, da han entrede bokseringen under piften og kraftige buhråb. 

 

Det lykkedes Palm at hævne sin staldkammerat (og personlige vens) EM-nederlag. Herlig boksning af den talentfulde dansker i 9 omgange gjorde matchen til stævnets perle og Palm til det helt store danske boksehåb. Pachler fightede og forsøgte til sidst at spoile sig til sejren. Det lykkedes ham da også i 7. omgangs sidste sekund at nikke Palm en skalle, så blodet sprang. Men midt i 9. omgang ramte Palm østrigeren med en hård serie. Pachler tog tælling på vaklende ben. Selvom han så nogenlunde klar ud på 8, valgte han at opgive. Sikkert i forvisning om, at han ville blive lagt helt ned, hvis han ikke omgående kapitulerede frivilligt.

 

Den største begivenhed i Randershallen fandt dog sted måneden efter. Et af 1970’ernes største sportsøjeblikke på dansk grund var nemlig Jørgen Hansens sensationelle EM-sejr over Dave ”Boy” Green den 28. juni. Det var den største præstation i karrieren, da Hansen, 36 år gammel, erobrede EM-bæltet for tredje gang, på trods af at han havde haft meningitis ikke længe før kampen.

 

Green var en verdensklassebokser i boksningens på det tidspunkt mest talentfulde vægtklasse. Sammen med John Conteh var han det største navn i britisk boksning i de år. Hansen tog en tælling tidligt i 2. omgang. Kort inde i 3. omgang fangede Hansen sin modstander med en hård højre, der sendte Green i gulvet. Englænderen kom op, men Hansen var straks over ham og sendte ham i gulvet igen med en serie af slag, og Hansen blev udråbt som europamester. 

 

Kampen, som også blev udødeliggjort af den chokerede britiske speaker Reg Gutteridge, som kommenterede den hjem til de britiske seere hos ITV, blev en del af dansk sports- og kulturhistorie, og der tales stadig om den meriterende bedrift i den imponerende kulisse.

De engelske bookmakere gav op til seks gange pengene igen på den 36-årige dansker, og heller ikke pressen i Danmark tilskrev Hansen nogen chance.

 

Nordjyske Stiftstidende bragte på kampdagen en stor artikel med overskriften ”Farvel og tak, Jørgen”. Indledningen på artiklen, som var formet som et dødskors, lød:

 

”I aften siger den 36-årige professionelle Aalborg-bokser Jørgen Hansen farvel til international topboksning. Hans tid er forbi, når ’Tigeren fra the Fens’, som den nuværende europamester i professionel weltervægtsboksning, den 26-årige Dave ’Boy’ Green, populært kaldes i England, stopper ham i titelkampen i Randers Hallen.”

 

Virkeligheden blev en anden.

 

Hansen var selv mindst ligeså stolt over sin pointsejr i sin næste kamp i Randers blot 3 måneder senere. Her besejrede han den stærke sydafrikaner Gert Steyn, som på daværende tidspunkt var henholdsvis nr. 2 og nr. 6 på verdensranglisterne i let-mellemvægt, vægtklassen over Jørgen Hansens sædvanlige. Hansen blev på ny båret frem af publikum i Randers og vandt en fornem sejr på point.

 

”Det var vidunderligt, da jeg blev europamester, men I forstår sikkert, hvilken personlig triumf og glæde det er for mig at kunne bokse mig til en sejr over en mand, der er nr. 2 på verdensranglisten. Det er beviset for mig på, at jeg ikke kun kan slå hårdt med højrehånden. Jeg er også bokser,” lød det fra europamesteren efter kampen.

 

Hansen vandt yderligere 6 EM-kampe heraf to i Randers – mod Alois Carmeliet og Giuseppe Di Padova – i februar og december 1980.

 

Karrieren blev også afsluttet med manér i Randers. Hans allersidste boksekamp, nr. 92 i professionelt regi, fandt naturligvis sted i hans jyske højborg. Hansen havde selv krævet at møde en stærk modstander i sin afskedskamp, og valget faldt på den forhenværende verdensmester Perico Fernandez (74-15-13), som kun havde tabt en enkelt gang i sine seneste 11 kampe. 

 

Efter endnu et dramatisk opgør, hvor den danske veteran også var en tur i gulvet, vandt Hansen på point og blev efterfølgende fejret med tilskuernes taktfaste klapsalver og råbet ”Hansen, Hansen, Hansen”, som fik bokseren til at bøje hovedet og knibe en tåre. En fabelagtig rørende ceremoni senere på aftenen satte punktum for 39-årige Hansens karriere. 

 

”Uden Jer havde der ikke været professionel boksning. I har været med til at give mig en række dejlige år, og Jeres støtte har været pragtfuld,” lød det fra folkets bokser, som også takkede brødrene Børge og Bjarne Krogh i ringhjørnet og promotor Mogens Palle. 

 

Ikke et øje var tørt, da han sagde farvel. Lyset blev slukket i ringen, og publikummerne tændte deres lightere og sang med til tonerne af Liva Weels ”Glemmer du”.

 

Trods Jørgen Hansen og senere Hans Henrik Palms exit, var de gyldne Randers-år langt fra forbi, omend der gik lidt tid, inden der igen var titler på spil i byen.

 

Gert Bo Jacobsen, som debuterede i 1982, blev den næste stjerne i rækken. I januar 1986 erobrede den 24-årige dansker EM-titlen i letvægt, da den solariebrune tyske europamester René Weller i en medrivende kamp blev stoppet i 8. omgang pga. en øjenskade. Jacobsen var på daværende tidspunkt foran på point på 2 af de 3 scorekort.

 

Der var snestorm i Randers’ gader, og stemningen i den stopfyldte Randers Hallen var fantastisk. Da selvglade Weller smed paraderne og gik i krig, begyndte Gert Bo for alvor at få sin frygtede højrehånd ind. Kampen blev optaget af DR og vist forskudt dagen efter med Claus Borre og Hans Henrik Palm som kommentatorer, og den danske sejr udløste de helt store avisoverskrifter og endnu flere EM-kampe til Randers.

 

Gert Bo Jacobsen, som i denne periode havde Poul Knudsen som træner, forsvarede EM-titlen med succes fire gange, tre af gangene i Randers, inden han satsede på VM.

 

Mange fra dengang vil sikkert kunne huske trilogien Gert Bo Jacobsen vs. Manning Galloway om WBO’s verdensmesterskab i weltervægt. 

 

I februar 1991 måtte Gert Bo Jacobsen efter en fin start trække sig i sidste halvdel af den første kamp på grund af en slem øjenskade. Indtil især 4. omgang boksede han strålende i den kogende arena og havde sågar Galloway rystet et par gange. Men amerikanske skaller og alt for dybe stød blev ikke påtalt af kamplederen og udløste i stedet et opsvulmet dansk sæbeøje, der voksede sig større og større. Galloway overtog kontrollen, og en trist og ærgerlig Gert Bo måtte sammen med over 4.000 tilskuere se VM-drømmen glide ud i det store intet.

 

Mogens Palle skaffede en rematch til Gert Bo Jacobsen i samme arena året efter. Men efter blot 2 minutters boksning knaldede bokserne hovederne sammen. Højt oppe over venstre tinding var danskerens pande flænget, og blodet stod i uhyggelige sprøjt. Et frådende publikum var overbevist om, at amerikaneren havde stanget med vilje og i et glødende vanvid gik rasende folk amok og kylede sammenkrøllede papbægre, kampprogrammer og andet skidt i ringen.

 

Gert Bo Jacobsen fik sin revanche i februar 1993, da han pointbesejrede Galloway (116-113, 115-113, 115-113) i samme propfyldte arena. Flertallet jublede over den danske VM-triumf, men en del af publikummerne og tv-seere mente omvendt, at Galloway havde gjort sig fortjent til sejren i dette tredje og sidste opgør mellem kombattanterne.  

 

Dette stævne var det første, der blev tv-transmitteret af TV 3 efter en række år hos TV 2, hvor Palle-stævnerne nåede over en million seere. I første halvdel af 1990’erne var TV 3 fortsat en relativt nystartet tv-kanal, som teknisk set kun kunne ses af 40 procent af de danske husstande. Kun en mindre del af de 40 procent så dagligt med på tv-kanalen i de tidlige år. Alligevel var der over 512.000 seere, der i gennemsnit fulgte den over 3-4 timer lange tv-transmission fra Randers, og tallet var sandsynligvis langt højere under selve hovedkampen.

 

Der blev også bokset om europamesterskabet i sværvægt i Randers. Mogens Palle førte nemlig to senere europamestre frem i form af Anders Eklund og Steffen Tangstad fra henholdsvis Sverige og Norge, hvor professionel boksning var forbudt.

 

Steffen Tangstad, som senere boksede om VM-titlen i USA, generobrede eksempelvis sin EM-titel i netop Randers i 1986 mod John Westgarth med mange norske publikummer på lægterne. Tangstads rival, Anders Eklund, som blev europamester ved at besejre netop Tangstad i København, boksede 6 kampe i Randers og havde to år forinden tabt en kneben majority decision til ekseuropamesteren og VM-udfordreren Joe Bugner netop dér.

 

I 1990’erne var det så ”Super” Brian Nielsens tur til at indtage ringen i Randers i kongeklassen. 

 

Den danske EM- og OL-bronzevinder hos amatørerne boksede i alt 10 profkampe i Randers. Dog ikke nogen af sine mange titelkampe i IBO og IBC-regi. Til gengæld boksede han fem af sine otte første profkampe i netop Randers. 

 

TV-seere og tilskuere, der var tilstede i hallen, vil næppe glemme Brian Nielsens 14. profkamp i Randers-Hallen. I et hidsigt bråvallaslag ramte Brian Nielsen sin amerikanske modstander Terry Anderson et par gange hårdt i femte omgang, så amerikaneren trimlede hovedkulds ud mellem tovene og ned på Randers-hallens gulv blandt journalister og pressefotografer. Efter nogle hektiske sekunder samlede Terry Anderson kræfterne og kravlede tilbage i ringen for blot sekunder senere at blive ramt flere gange så hårdt, at kampleder Jess Andreasen stoppede kampen og erklærede Brian Nielsen som sejrherre.

 

Samme novemberaften i 1994 boksede Gert Bo Jacobsen sin næstsidste kamp og den første af i alt to EM-opgør mod den stærke franskmand Khalid Rahilou. Med blodet fossende ud af en lang og dyb flænge langs næsen forsvandt håbet om at blive europamester igen. Det var reelt folkene i Gert Bo Jacobsens hjørne, træner Gregers Tillewski og cutman Paddy Byrne, som traf afgørelsen efter samråd med lægen i 3. omgang. Som altid ved titelkampe i Stald Palle-regi var Byrne, en af verdens bedste sår-reparatører, med i ringhjørnet. Men selv ikke en mand med hans ypperlige evner, kunne standse Gert Bo Jacobsens flænger i hans allersidste kampe. 

 

Rematchen mod Khalid Rahilou året efter endte stort set på samme måde. Denne gang i 9. omgang på grund af to flænger hos Gert Bo Jacobsen, et ved hvert øje. Dermed var en spændende epoke med en af de populæreste danske boksere i Randers forbi. Gert Bo Jacobsen nåede i alt 16 optrædener i arenaen heraf hele 6 EM-kampe og 3 VM-kampe.

 

Det var dog ikke forbi med titelkampe i Randers.

 

Europa- og/eller verdensmestre som Mads Larsen, Søren Søndergaard og Johnny Bredahl boksede blandt andet om IBO og IBC’s VM-titler i hallen. 

 

I EM-regi boksede fluevægteren Jesper D. Jensen en af sine bedste EM-kampe, da han i 1999 stoppede skotten Paul Weir i 8. omgang. Der var denne aften hele 13 kampe på programmet heraf 3 andre titelkampe, så Jesper D. Jensen kunne først fuldende sin EM-triumf i Randers efter midnat. 

 

Den foreløbig sidste EM-kamp i Randers fandt sted den 1. oktober 1999, da den forsvarende mester Thomas Damgaard på toppen af sin karriere stoppede spanieren Miguel Angel Pena. 

 

Epoken med Randers som Danmarks førende bokseby var dog reelt ved at ebbe ud. Det seneste Team Palle-stævne i byen fandt sted den 13. september 2002. Der var flere spændende kampe heraf to hovedkampe. Spend Abazi boksede om IBC-titlen mod brasilianeren Giovanni Andrade, som blev stoppet i 7. omgang. Men ellers blev det resultatmæssigt en lidt trist aften set med danske øjne. 

 

Den lokale sværvægter ”Stone Cold” Steffen Nielsen, som var det nye sværvægtshåb efter Brian Nielsens karrierestop, blev nemlig stoppet af englænderen Julius Francis, som han dog besejrede året efter i Aalborg i en EU-titelkamp. Brian Knudsen, søn af Poul Knudsen, blev ligeledes stoppet af englænderen Matthew Barr efter en hæsblæsende kamp, hvor begge boksere var i gulvet undervejs.

 

10 år senere i 2012 arrangerede det nu nedlagte promotorselskab Euro Event et mindre profstævne i byen, men ellers har der ikke været professionel boksning i Randers siden Palle-stævnet i 2002.

 

Nu vender den professionelle boksning imidlertid tilbage til Randers, nærmere bestemt nu på lørdag den 15. juni.  

 

Danish Fight Night, som med promotor Mogens Palle og Brian Nielsen i spidsen og senere også Bettina Palle, startede den nye boksestald op med henblik på at udklække nye store navne og genrejse dansk boksning til tidligere tiders niveau, er ved at køre en række interessante boksere i stilling til de spændende titelkampe. 

 

Hovedpersonerne hedder i dag Enock Poulsen, Jeppe Morell, Ditlev Rossing, Sarah Mahfoud, Oliver Meng og Victor Ramon, og det er disse navne, der - sammen med en håndfuld andre talentfulde boksere, som ikke er på programmet denne aften - kommer til at tegne dansk boksning i fremtiden. 

 

Efter nogle års nedtur er dansk boksning for alvor på vej frem i disse år med mange supertalenter, der går en stor fremtid i møde. 

 

Randers kommer som sagt til at danne rammen om det næste stævne, hvor der igen er titelkampe på programmet. Tiden vil herefter vise, om det også bliver begyndelsen på en ny og spændende epoke for Randers som en af de vigtigste boksebyer i Danmark.

Tilbage til oversigt

Nyheder