SE HELE KAMPPROGRAMMET FOR DEN 29. OKTOBER

Danish Fight Night afholder i morgen - lørdag 29. oktober - sin femte Bokse-Galla i år, og kan med stolthed præsentere et program bestående af rutineret verdensklasse samt yderligere 11 af Danmarks bedste boksere: "Tomorrows Champions" som ved stævnet i FREDERIKSBERG-HALLERNE vil blive testet mod skrappe internationale modstandere, for således at få en vurdering af niveauet fra deres debutkampe og til deres nuværende internationale standard.

Danish Fight Night afholder i morgen - lørdag 29. oktober - sin femte Bokse-Galla i år, og kan med stolthed præsentere et program bestående af rutineret verdensklasse samt yderligere 11 af Danmarks bedste boksere: "Tomorrows Champions" som ved stævnet i FREDERIKSBERG-HALLERNE vil blive testet mod skrappe internationale modstandere, for således at få en vurdering af niveauet fra deres debutkampe og til deres nuværende internationale standard.

Stævnets officielle hovedkamp er kampen i Super-Mellemvægt hvor VM- og EM-rangerede LOLENGA MOCK møder den regerende franske mester, NICOLAS DION, i en kamp over 10 omgange. Siden DFN's indtog på den danske bokse-scene i december 2015, har Mock - efter en ufrivillig pause på 14 måneder og et uretfærdigt "nederlag" til den svenske letsværvægter, ERIC SKOGLUND, bokset og besejret en perlerække af verdensnavne og nationale mestre. Sejrstimen fortsætter forhåbentlig på lørdag mod endnu en national mester. Kampen overvåges af en repræsentant for BoxRec, der indberetter boksernes resultater samt deres vægt til de forskellige organisationer, som f.eks. EBU.

Lolenga Mock's mål har i lang tid været en kamp mod rivalen, Patrick Nielsen, som af Mogens Palle har fået flere milliontilbud om at møde Mock - ja, Lolenga Mock har endda tilbudt at bokse ham GRATIS, for at få afgjort hvem der er Danmarks bedste SUPER-MELLEMVÆGTER. Det har ikke vakt tyskernes interesse, der med et utal af besynderlige undskyldninger og bort-forklaringer, bl.a om, at Mock' sportslige niveau ikke var godt nok til at fremme Patrick's videre karriere. Sagen - og sandheden - er imidlertid en hel anden, nemlig at Patrick Nielsen ikke er Super-Mellemvægter, men Sværvægter, med en vægt på 92 kilo - det ved alle, inklusiv Dansk Professionelt Bokse Forbund, og Patrick bekræftede det i Frederikshavn i forbindelse med Dennis Ceylan's EM-kamp.

Det er altså tysk løgn-på-løgn, samt Patriks groteske overvægt, der er årsagen til tyskernes afslag, og ikke Lolenga Mock's manglende sportslige kvalifikationer. Selv med et tilbud på to eller tre millioner kroner kunne det ikke retfærdiggøre denne kamp, med en vægtforskel på 16 kilo i Patricks favør! Derfor var det også en kæmpe løgnehistorie, da Sauerland i BT, kunne "afsløre" en "kamp" mellem Arthur Abraham vs Patrick Nielsen til at finde sted den 10. december i Brøndby Hallen. Ren "varm luft" for at holde en inaktiv boksers navn varmt og i live!

En ægte kriger - Lolenga Mock - bør derfor overtage de rangeringer Patrick Nielsen uberettiget opretholder i Super-Mellemvægt, og som DPBF og BOXREC's repræsentant burde indberette til samtlige Bokseorganisationer - uanset hvis interesser man tilgodeser! Også derfor er det vigtigt at Mock fortsætter sin lange imponerende sejrsrække, ved at besejre endnu en national mester - i morgen aften!

Stævnet byder på yderligere 11 kampe, bl.a, med 7 af "Tomorrows Champions" mest "rutinerede", nemlig Pierre Madsen. Daniel Heinze, Jeppe Morell, Andreas Lynggaard, Jonas Madsen og Tobias Sørig som vil blive testet mod modstandere af international klasse, der vil afsløre deres nuværende niveau i forhold til da de debuterede i december 2015.

I sværvægt får en af publikumsfavoritterne, Pierre "Pretty Ricky" Madsen, således chancen for at bevise, at han har potentialet til at blive Danmarks første Europamester, når han møder den regerende colombianske mester, MAMUEL BANQUEZ, som er vokset naturligt op gennem vægtklasserne, og har været national mester i såvel Super-Mellemvægt og Letsværvægt, indtil han den 27. Februar i år vandt Titlen, og blev landets regerende Sværvægtsmester. Tidligere har han i Argentina bokset om WBC's Latino Championship i Letsværvægt. Manuel Banquez er endvidere "Southpaw", altså højrefodsbokser og et handikap for den hårdtslående danske crowdpleaser. Spændende bliver det.

DANIEL HEINZE. en anden af publikums favoritter, der efter 4 medrivende kampe - og 4 sejre over gode og hårdtslående modstandere, nu opgraderet til at bokse 8 omgange a tre minutters varighed, og møder, ROLAND OROSZLAN, en ungarsk modstander med en flot rekordliste, og kun 1 nederlag i 8 kampe. Her forventer vi en ny "kanonkamp" af Daniel Heinze, og håber på en snarlig placering på Europa Ranglisten i Super-Mellemvægt.

Den 21-årige tidligere målmand fra AGF - JONAS MADSEN - kommer også på en hård opgave, med henblik på en kamp om Jr.Verdensmesterskabet til næste år hvor han vil være "fit for fight" såfremt han fortsætter sin fremgangsrige stime af sejre. Det får vi et nyttigt bevis for, når han på lørdag entrer Bokseringen og møder BEKA ADUASHVILI fra Georgien, som tidligere i år (28. februar) i Tyskland boksede om WBC's Euroasian Pacific Titel i Letsværvægt. Den 19-årige bokser møder op med en flot rekordliste med 18 sejre, hvoraf 8 på KO, og 7 nederlag. Jonas som har overrasket de fleste, kommer med denne kamp på sin hidtil største opgave, en test der klart fortæller om "Tigerens" fremtidige muligheder!

Også den 23-årige danske Super-Mellemvægter, ANDREAS LYNGGAARD, får. en modstander der vil godtgøre hvorvidt han har de fornødne muligheder og evner til udvikle sig, og få en karriere på topplan. Det begyndte så godt, da han I sin første kamp i DFN regi, mødte, og besejrede ghaneseren Charles Adamu - som senest boksede Patrick Nielsen om WBA's Internationale Titel. Efter denne meriterende sejr, har Andreas været plaget af en del skader, bl.a en operation som satte ham noget tilbage i kampmæssig forstand. På lørdag kommer også hans fremtid på en alvorlig prøve, når han møder den 27-årige georgier. GEORGE GOGEBASHVILI, 10 (KO 1)-2-2.

Stortalentet i Letsværvægt, JEPPE MORELL samt TOBIAS SØRIG som er trænet af den amerikanske stjernetræner - selv aktiv sværvægtsbokser - SHERMAN WILLIAMS, møder begge op i storform, hvorfor publikum og TV2-seere kan forvente god boksemæssig underholdning med spænding og dramatik fra begge. De møder hhv IVAN JAKOVLJEVIC og SLOBIDAN CULUM fra Serbien.

Den sublime og teknisk fremragende underholdning vil man for tredie gang opleve når fjervægteren, MOHAMED ALI, entrer Bokseringen til - forhåbentlig - endnu en "opvisning" i "The Noble Art of Selfdefence" noget han hidtil har brilleret med. Han møder den portogisiske Fjervægter, MARIO GONCALVES over 6X2 minutter.

DFN er stolte over at kunne præsentere Danmarks to bedste Amatørboksere - begge regerende Jydske, Danske og Nordiske mestre og OL-aspiranter - som debuterer på lørdag. Det er to boksere, Boksemæssigt, diamentralt to modsætninger, men hver for sig - attraktive og talentfulde.

"Guldfuglen" DITLEV ROSSING er kun 21 år gammel, men en rutineret bokser som har bokset 62 kampe og ,vundet hele 15 Guldmedaljer i.f.m. store turneringer, ligesom han har repræsenteret Danmark i 2 landskampe som begge er vundet. Hans idoler er - ikke underligt - Marvin Hagler og Mike Tyson, begge hårdtslående og angrebsivrige "SLUGGERE"- samme typer som DITLEV - En vinder - Et nyt Stjerneskud! Han møder i sin debutkamp den 29-årige DENES TOTH fra Ungarn, som ankommer med en 50/50 rekordliste.

ENOCK POULSEN dukkede pludseligt op, som et skud i tågen. Han ønsker sig en karriere som professionel bokser, og skyer intet middel for at opnå det han ønsker. Han har en selvtillid uden sidestykke og mener han p.t. tilhører Europas bedste i sin klasse, Super-Letvægt. Mogens Palle var ikke umiddelbart "hooked" på ideen, men Enock er en vedholdende ung mand, og satte sagen på spidsen ved at udfordre OSAMA HADIFI i en debutkamp. Herefter henvendte Mogens Palle sig til Osama med udfordringen, som han omgående, og uden nogen tøven accepterede, hvorefter en kontrakt blev underskrevet.

Et "DANSKERBRAG" var sikret DANISH FIGHT NIGHT - troede man!

For få dage siden måtte Osama Hadifi - fuldt forståeligt - melde afbud til kampen på grund af katastrofalt dårlige træningscforberedelser, hvorfor motivationen var gået fløjten. Ingen - hverken modstander eller arrangør - er naturligvis interesserede i at gennemføre nogen kamp, uden begge kombattanter er 100% "fit for fight" og motiverede til at yde deres maksimale indsats til glæde for publikum og TV2-seerne.

Efter mange og enerverende timers forsøg på at finde en kompetent ny modstander til Enock Poulsen, lykkedes det promotor Mogens Palle at skaffe en tidligere bekendt af dansk professionel boksning som ny modstander til Enock, nemlig 26-årige KAKHA AVETISIANI, som har tabt på point til Rashid KASSEM. og besejret nordmanden, Andreas Evensen på point. En tough debut for den 24-årige selvsikre debutant.

Kampen hang i en tynd tråd - efter alle brikker ellers var faldet på plads - idet DPBF pludselig fandt det betimeligt at nægte ENOCK en licens til bokse. Ved en revurdering af MR-skanningen samt specialistens konklusion, lykkedes det med andre dygtige lægers vurdering at få ændret DPBF's beslutning
,
Også de to tvillinger, KASPER og MORTEN FRUENSGAARD er på Programmet, hvor KASPER i Sværvægt møder OLEGS LOPAJEVS - 12 (KO 11)-16-0 - og MORTEN i Cruiservægt møder OSTAPS BASINS - 2 (KO 1)-6-0 - begge fra Letland.

Det er således en stor og fyldig Bokse-Galla med 12 spændende kampe, som lovet, på programmet!

Brian Nielsen og Mogens Palle ønsker alle velkomne til DFN's Bokse-Galla I FREDERIKSBERG-HALLERNE i København på JESS JESSENS VEJ.

Her kan du læse hele kampprogrammet:

01. Sværvægt, 6X2 min. omg.
MORTEN FRUENSGAARD vs. OSTAPS BASINS, Letland
2 (KO 1)-0-0. 2 (KO 1)-6-0

02. Super-Mellemvægt, 6X2 min. omg.
ANDREAS LYNGGAARD vs GEORGE GOGEBASHVILI, Georgien
4-0-0-0. 10 (KO 1)-2-2

03. -Cruiservægt, 6X2 min. omg
TOBIAS SØRIG vs SLOBODAN CULUM, Serbien
3 (KO 1)-0-1. 12 (KO 9)-19-0

04. Letsværvægt, 6X2 min. omg.
JONAS "Tiger" MADSEN vs BEKA ADUASHVILI, Georgien
5-0-0. 18 (KO 8)-7-0


05. Fjervægt, 6X2 min. omg.
MOHAMED ALI vs MARIO GONCALVES, Portugal
2 (KO 1)-0-0. 1-4-0


06. Super-Letvægt, 4X3 min. omg.
ENOCK POULSEN vs KAKHA AVETISIAI, Georgien
Debutant. 45 (KO 27)-37-1

07. Letsværvægt, 6X2 min. omg.
JEPPE MORELL vs IVAN JAKOVLJEVIC, Serbien
4 (KO 2)-0-0. 1(KO 1)-1-1

08. Cruiservægt, 4X3 min. omg. - Debutant.
DITLEV ROSSING vs. DENES TOTH, Ungarn
Debutant. 2-2-0

09. Super-Mellemvægt, 10X3 min. omg.
LOLENGA "The Dane" MOCK vs NICOLAS DION, Frankrig
VM- og EM udfordrer Fransk Mester

10. Super-Mellemvægt, 8X3 min. omg.
DANIEL HEINZE vs ROLAND OROSZLAN, Ungarn
4-0-0. 7-1-0

11. Sværvægt, 6X2 min. omg.
PIERRE MADSEN vs MANUEL BANQUEZ. Colombia
"The KO Man". Colombiansk Mester
3 (KO 2) -0-0. 8 (KO 5)-5-2

12. Sværvægt, 6X2 min. omg.
KASPER FRUENSGAARD vs OLEGS LOPAJEVS, Letland

1-0-1. 12 (KO 11)-16-0

Tilbage til oversigt

Nyheder