Jonas "Tiger" Madsen møder ubesejret brite ved Danish Fight Night

Danish Fight Night præsenterer et forrygende program i Frederiksberg-Hallerne d.16. september. 11 kampe er på programmet med både verdensklasse, sværvægts-bonanza og "Tomorrows Champions" - Danmarks største og bedste talenter. Danish Fight Night har nu den sidste kamp på plads, idet stortalentet i Super-Mellemvægt 21-årige Jonas "Tiger" Madsen får fornøjelsen af at møde den jævnaldrende, tyskfødte, Anthony "The Matador" Fox fra Bristol i England.

 

 

Englænderen er, i lighed med Jonas Madsen, ubesejret, idet han i sin debut som professionel vandt over sin landsmand, Morgan Jackson, der var ubesejret i fem kampe, da de mødtes. 

Anthony "The Matador" Fox er klart en coming-man i engelsk boksning, og en stor og spændende opgave for danske Jonas Madsen. Mogens Palle og Brian Nielsen har fokus på en kamp om Junior VM-titlen i nær fremtid for den unge, tidligere målmand i AGF.

Samme muligheder har tre andre DFN-boksere, nemlig Mohammed Ali, Andreas Lynggaard og Mohammed Adel. De to sidstnævnte, ligesom Jonas Madsen, møder alle ubesejrede modstandere: Lynggaard møder venezuelaneren Joshue Maranillo, mens Adel møder den portugiske mester, Fabio Costa.

En MAIN EVENT mellem Lolenga Mock (Danmarks bedste Super-Mellem-vægter) og amerikaneren, Derrick Findley samt en "Night Of The Heavyweights" med Pierre Madsen, Tobias Sørig samt Kasper og Morten Fruensgaard er sammen med stortalentet i Letsværvægt, Jeppe Morell og Daniel Heinze, der hidtil har haft enorm succes som professionel, opskriften på et forrygende program. Det er både sportsligt interesant og samtidig et program, der har til hensigt at teste hver enkelt af teamets unge kombattanter og deres fremtidige muligheder.

"Brian Nielsen og jeg er stolte over at kunne præsentere en Bokse-Galla bestående af både verdensklasse,s værvægtere og talentfuld ungdom. Vi kæmper benhårdt for at skabe en ny æra for dansk, professionel boksning. Og med talentmassen i "Tomorrows Champions" har vi fantastiske muligheder", siger Mogens Palle og tilføjer: " Vi håber naturligvis på stor interesse og opbakning fra såvel publikum, tv og ikke mindst den skrivende presse - og ønsker alle velkomne til en sportslig, boksemæssig oplevelse".

Billetter kan købes hos BILLETLUGEN. Stævnet bokses i Frederiksberg-Hallerne fredag 16. september kl. 19.00. Indgangen åbner kl. 18.00. 

 
 
 
 
Kontaktinformation

Søren Hedman

Xponering

Tlf: 40 57 97 15

sh@xponering.nu

Tilbage til oversigt

Nyheder