Stephanie Ducastel, toprangeret hos alle tre store VM-forbund: Jeg besejrer Sarah Mahfoud med min blændende bokseteknik

Stephanie Duscatel, som er nr. 5, 5 og 7 på verdensranglisten hos henholdsvis WBA, WBC og IBF, forventer en hård kamp mod det danske boksehåb Sarah Mahfoud i lørdagens opsigtsvækkende VM-test.

 

Den tidligere Vild med Dans-vinder Sarah Mahfoud, ubesejret i 5 kampe som professionel, kan forvente særdeles hård modstand, når hun på lørdag i en sensationel EM- og VM-kvalifikationskamp møder den verdensrangerede Stephanie Ducastel fra Frankrig. 

Modstanderen, som seneste boksede om WBC- og WBA-verdensmesterskabet, meldes i hvert fald i topform og er klar til at pille pynten af den danske bokser.

”Jeg er klar til at tage kampen op med Sarah Mahfoud for at vise hende og publikum, at jeg tilhører den absolutte verdenselite i fjervægt. Jeg er sikker på, at det bliver en meget hård og seværdig boksekamp. Jeg undervurderer aldrig min modstander, men jeg gør altid mit bedste og er godt forberedt. Så jeg er overbevist om, at jeg vinder denne kamp,” siger Stephanie Ducastel, den ene af hovedpersonerne ved Danish Fight Night Galla, som finder sted lørdag aften i Frederiksberg Hallerne.

Stephanie Ducastel, som er tidligere europamester og har bokset flere VM-kampe, er i skrivende stund fornemt placeret hos alle tre store VM-forbund, WBA, WBC og IBF, som henholdsvis nummer 5, 5 og 7, mens det fjerde VM-forbund, WBO, ikke fører ranglister for kvinder. På den uafhængige BoxRec-computerrangliste er den franske kvinde tilmed rangeret som nummer 4 i verden, og hun er dermed den stærkeste kvindelige modstander, der har gæstet Danmark i de seneste år.

En blanding af erfaring fra de lange titelkampe og en ypperlig bokseteknik bliver udslagsgivende lørdag aften, mener den franske kvinde, som både har bokset om - og vundet - EM-titlen og WBF-titlen og blandt andet bokset uafgjort i en kamp om de store VM-titler fra WBC og WBA. 

”Jeg har erfaringen fra de store titelkampe, og jeg tror på, at jeg kan udnytte det til min fordel. Sammen med min blændende bokseteknik bliver det udslagsgivende, når jeg møder Sarah Mahfoud i ringen,” siger Stephanie Ducastel og henviser blandt andet til sine to opgør mod vægtklassens absolutte verdensetter Jelena Mrdjenovich fra Canada.

”Jeg boksede senest to dobbelte VM-kampe mod nummer ét i fjervægt, Jelena Mrdjenovich, som er blandt de allerbedste kvindelige boksere på tværs af alle vægtklasser. Den ene kamp endte uafgjort, mens Mrdjenovich vandt den anden på point på sin egen hjemmebane i Canada. Jeg føler selv, at jeg vandt den første og var klart bedst teknisk, især i det første opgør, så jeg vil meget gerne bokse om disse titler igen og bliver verdensmester,” siger Stephanie Ducastel, som har ambitioner om en ny stor VM-kamp i nærmeste fremtid.

Udover storkampen mellem de to kvinder i fjervægt, bokser Jeppe Morell mod den sydamerikanske mester Ruben Eduardo Acosta i letsværvægt, mens IBF’s junior-verdensmesteren i super letvægt, Enock M. Poulsen, møder den stærke dobbelte franske mester Renald Garrido. WBC junior-verdensmester i cruiservægt, Ditlev Rossing, bokser mod den forhenværende WBA International-mester, Viktor Polyakov fra Ukraine. Derudover er der spændende kampe med stortalenterne Oliver Meng, Allan Mahfoud og Diana Nadim.

Billetter: www.ticketmaster.dk

Facebook: www.facebook.com/DFNboksning

 

Fakta om Stephanie Ducastel

* Født: 18. december 1979

* Bopæl: Strasbourg, Bas-Rhin, Frankrig

* Rekordliste som professionel: 8-4-2

* VM-rangeringer: WBC, nr. 5, WBA nr. 5, IBF nr. 7, BoxRec nr. 4.

* Titler: Nuværende WBF-verdensmester (2015 – frem til i dag), Fransk mester (2012-2014), Europamester (2015), VM-udfordrer, WBA/WBC (2018 - uafgjort og pointnederlag mod Jelena Mrdjenovich, BoxRec nr. 1).

* Derudover 40 kampe i kickboxing og savate, 32 sejre, 8 nederlag.

* Uddannelse/arbejde: Underviser i idrætsvidenskab i Strasbourg.

Tilbage til oversigt

Nyheder