Bettina Palle præsenterer
Danish Fight Night
AFLYST 12. oktober 2024 i Royal Arena, København
Bettina Palle og Royal Arena præsenterer
AFLYST: Danish Fight Night Jubilæums-boksegalla lørdag den 12. oktober 2024
Boksefans kan godt begynde at glæde sig og kan allerede nu sætte kryds i kalenderen til det næste store boksestævne på dansk grund.
Der er nemlig lagt op til endnu en fantastisk boksefest i Royal Arena lørdag den 12. oktober 2024, når boksepromotor Bettina Palle arrangerer Danish Fight Night i den smukke arena i København.
Begivenheden i Royal Arena markerer samtidig, at det nu er 25 år siden, at Bettina Palle arrangerede sit første boksestævne, hvilket vil blive fejret på behørig vis den pågældende aften.
»Der er sket en masse spændende i de forgangne år, og boksning er en meget stor del af mit liv. Stævnet finder sted samme måned, som da jeg debuterede som boksepromotor for 25 år siden. Det er en fantastisk sport, som taler til noget dybt i mennesket og spiller på en masse fundamentale følelser: Der er masser af dramatik i ringen og meget på spil for bokserne personligt, og det vil jeg meget gerne fejre det hele med et boksestævne med den nye generation af danske boksere på vej frem,« siger Bettina Palle, som den kommende tid vil løfte sløret for, hvem der skal i aktion på dette boksestævne.
Efter at have hjulpet sin far med det praktiske i en del år, fik Bettina Palle sine egne manager- og promotorlicenser i 1998 og begyndte at skrive kontrakter med sine første boksere. Det var dog først i oktober 1999, altså for snart 25 år siden, at hun i den gamle KB-Hallen arrangerede sit første boksestævne som promotor med sin far Mogens Palle i en mere tilbagetrukken rolle som matchmaker.
Det blev en stor succes i en udsolgt arena, og Ekstra Bladets rubrik hed kort og godt ”Verdensklasse” i beskrivelsen af europamesteren Johnny Bredahl, som i hovedkampen udraderede englænderen Paul Lloyd i en EM-match. Derudover var der kampe med Brian Nielsen, Frank Olsen, Thomas Damgaard, Mads Larsen, Tue Bjørn Thomsen, Steffen Nørskov, Simon Lundt Hansen, Sengul Ocokcu og Ole Klemetsen.
Herefter fulgte nogle hæsblæsende år på den helt store scene, og Bettina Palle var aktiv som stævnearrangør til og med 2011. Hendes far gjorde som bekendt overraskende comeback i december 2015 med Danish Fight Night-konceptet, inden han trak sig tilbage kort før sin død i 2022. Bettina Palle kom inden da igen til at spille en større rolle i kulissen, og da Mogens Palle døde i august 2022, traf hun en afgørende beslutning om at føre projektet videre på egen hånd.
Det skete med et boksestævne i Musikteatret Albertslund med titlen ”En ny begyndelse”, og derefter fulgte fem boksestævner i Royal Arena. Bettina Palle og Royal Arena indgik nemlig i 2023 et samarbejde, der sigter på at løfte dansk professionel boksning til samme høje niveau, som den legendariske promoter Mogens Palle realiserede gennem mange årtier. Ved det seneste stævne før sommerferien boksede Dina Thorslund eksempelvis i hovedkampen om VM-titlerne hos WBC og WBO og besejrede tyrkiske Seren Cetin efter en dramatisk og seværdig kamp.
Danish Fight Night den 12. oktober afvikles som bekendt i Royal Arena Hall, der er en tilpasset og intim version af Royal Arena med godt udsyn fra alle pladser, og billetter vil blive sat til salg via Ticketmaster, fredag den 5.juli kl. 10:00
Flere nyheder om stævnet følger den kommende tid.
Aftenens program
Udvalgte kampe
Sarah Mahfoud, Danmark (14-2-0) vs. Danila Ramos, Brasilien (13-3-0)
Fjervægt - 10 omgange a 2 minutter
WBO International Featherweight TitleHamza Hussein, Danmark vs. Osvaldo Finizio, Italien
Cruiservægt - 6 omgange